Støt en pige med ADHD i kreative aktiviteter og få en meningsfuld rolle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Kan du lide at være kreativ, og søger du lidt ekstra timer? Så er du måske den, vi søger!

Om opgaven

Stillingen er hos en sød og glad pige på 13 år. Hun har ADHD og er en følsom pige, der har brug for trygge og positive rammer. 

Hun kan godt lide at lave kreative aktiviteter og elsker heste og ridning. Hun er også glad for at spille spil og være aktiv på rulleskøjter eller løbehjul. 

Opgaven er at støtte pigen i hverdagens gøremål og lave aktiviteter sammen med hende. Det kan fx være kreative aktiviteter, gå tur med hunden, spille spil eller tage med til ridning.

Bemærk at der er hund, kat og kanin i hjemmet. 

Om dig 

Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og det er en fordel, hvis du har kendskab til ADHD. Du er god til at skabe trygge relationer og trives godt med 1:1 arbejde.

Du må meget gerne dele nogle af pigens interesser og være glad for at lave kreative ting. 

Arbejdstid

Stillingen er på 10 timer om måneden fordelt på en 2 timers vagt om ugen.

Vagten ligger enten mandag eller torsdag om eftermiddagen / aftenen. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (2-2 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065544

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet