Sundhedsfaglig medarbejder til stofbehandlingstilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en erfaren sundhedsfaglig kollega med lyst til at starte et nyt stofbehandlingstilbud op

Frederikssund Kommune er i gang med at etablere et nyt ambulant stofbehandlingstilbud.
Du har derfor her en unik mulighed for at være med helt fra starten. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på alt fra arbejdsgange til det team, der skal stå for behandlingen.
Tilbuddet indeholder både social og medicinsk behandling og tilbuddets målgruppe er borgere fra 15 år og opefter med et behandlingskrævende forbrug af stoffer.
Tilbuddet er organisatorisk placeret i Center for Job og Rådgivning, der ud over rusmiddelbehandling indeholder borger- og ydelsescenter, jobcenter, ungeindsats, socialt rådgivningshus, værested, herberg og krisecentre mv.
Det forventes, at stofbehandlingstilbuddet slår dørene op 1. maj 2024.

Det vi søger
Vi leder efter en erfaren sundhedsfaglig kollega, der i første omgang har lyst til at være med til at designe arbejdsgange og fastlægge procedurer for den sociale og medicinske stofbehandling. Der vil her være mulighed for, at du kan være med til at forme og præge din funktion.

Når tilbuddet slår dørene op 1. maj 2024 skal du håndtere medicin og føre behandlingssamtaler med borgere. Vi søger derfor en kollega, der er struktureret og kan håndtere medicin og samtidig skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære for vores borgere. Du vil være ansvarlig for at udlevere og sikre korrekt indtagelse af medicinen, og samtidig have tætte samtaler med borgerne om deres behandlingsforløb. Du skal også kunne udfærdige procedurer for medicinhåndtering samt kvalificere instrukser i samarbejde med tilbuddets læge.

Vi forventer, at du

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse som eksempelvis sygeplejerske eller SOSU-assistent
  • Har erfaring med at håndtere medicin
  • Har erfaring med at føre behandlingssamtaler med borgere, der har problemer med stofmisbrug. Vi lægger vægt på, at du kan skabe et trygt og ikke-dømmende rum, hvor borgernes recoveryproces kan blomstre.
  • Har lyst til at være med til at etablere et stofbehandlingstilbud fra bunden
  • Er engageret, empatisk og har en god kommunikationsevne – både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Har gode samarbejdsevner da vi har mange forskellige samarbejdsflader både internt i kommune og eksternt med behandlingspsykiatrien og andre relevante parter

Du kan forvente af os, at vi er åbne for input og ønsker at skabe det bedste behandlingstilbud muligt. Din viden og erfaring vil blive værdsat, og du vil få mulighed for at udvikle og udvide dine kompetencer i samarbejde med et dedikeret team.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er vagtfri og arbejdstiden er 37 timer pr. uge med en lang arbejdsdag, torsdag, indtil kl. 17.30.

Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på jobbet, kan du få mere at vide hos teamkoordinator Karsten Brøndmark på telefon 23 49 18 21.

Ansøgningsfrist
Søndag den 11. februar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes den 14. og 15. februar 2024. Du bliver indkaldt til samtale telefonisk.

Tiltrædelse 1. april 2024 eller hurtigst derefter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Job og Rådgivning, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974807

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet