Teamleder til Myndighedsområdet, Center for Familie og Rådgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til og mod på, at være med til at sikre høj faglig kvalitet og sikker drift til gavn for kommunens børn, unge og deres familie samt spille en vigtig rolle i, at få intensionerne i Barnets Lov ud at leve i praksis?

Så glæder vi os til at møde dig. Vi leder nemlig efter en ny teamleder til Myndighedsområdet med tiltrædelse 1. februar 2024


Hvem bliver du leder for
Du vil få ledelsen af vores modtagelsesteam, vores forebyggelsesteam og et af vores distrikter.
Du vil således få personale- og faglig ledelse, af 14 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrund og med mange forskelligartet opgaver, der spænder fra den tidlige forebyggende indsats til sagsbehandlingen af børnesager.

Modtagelsen består af 3 børne- og ungerådgivere, hvis primære opgaver er, at 24-timer vurdere alle indkomne underretninger, yde sparring til fagprofessionelle kollegaer, yde råd og vejledning til vores borgere samt handle i akutte sager. Forebyggelsesteamet består af 2 familiekonsulenter der laver råd og vejledningsforløb jf. SL § 11.3, en familiekonsulent der er en del af kommunens samlede Ukraineindsats samt 4 forebyggelseskonsulenter hvis primære opgave er, at yde konsultativ bistand til skole og dagtilbudsområdet. Derudover bliver du leder for 4 børne- og ungerådgivere der sidder i distrikt Ådalen. De varetager alle typer sager i aldersgruppen 0-23 år. De arbejder således med afdækning af underretninger, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser samt iværksættelse og opfølgning af indsatser.

Din medarbejdergruppe er en blanding af nye, nyere og erfarne medarbejdere, der alle har det til fælles, at de brænder for det de laver, og virkelig glæder sig til at tage imod deres nye leder.

Dine vigtigste opgaver

  • Nærværende, tilgængelig og tydelig ledelse
  • Yde faglig sparring til din medarbejdere og understøtte den faglige udvikling
  • At sikre det gode arbejdsmiljø
  • At sikre den daglige drift med fokus på at understøtte det systematiske sagsarbejde, intentionerne i Barnets Lov, den faglige kvalitet og borgernes retssikkerhed
  • Et tæt samarbejde med dine teamleder kollegaer, både i afdelingen og centret i øvrigt
  • Personaleledelse, herunder afholdes af MUS-samtaler og sygefraværssamtaler
  • Indgå i tværgående ledelsesopgaver med henblik på blandt andet at understøtte intentioner i vores Strategi for tidlig forebyggende indsats, Fælles tilgang - fælles ansvar samt vores Børne- og ungepolitik 2021-2024

Dine faglig og personlige kompetencer
  • Uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har en solid indsigt i det socialfaglige myndighedsområde
  • Har ledelseserfaring eller flair for ledelse
  • Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt og er en dygtig formidler
  • Kan gå foran og lede processer både på individ- og gruppeniveau
  • Evner at inddrage medarbejderne, og få sat de rette kompetencer i spil
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med ledelsesopgaverne
  • Et samarbejdssøgende og har vedudviklet samarbejdsevner
  • Kan trives med at arbejde i et miljø med stort krydspres, og formår at bevare overblikket i en travl hverdag

Hvad kan vi tilbyde
  • En høj grad af frihed under ansvar f.eks. i forhold til fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • En afdeling med højt til loftet og kortere vej fra idé til handling
  • Et center der arbejder på tværs og ønsker at gøre det endnu mere
  • Fokus på ledelsesudvikling
  • Et stærkt ledelsesfællesskab både i afdelingen og i centret
  • En alsidig ledelsesopgave med en spændende opgaveportefølje med opgaver inden for det forebyggende område og inden for myndighedsområdet
  • En samarbejdskultur der er kendetegnet ved en uformel omgangstone, arbejdsglæde og ambitioner på egne og borgernes vegne
  • En dejlig kantine

Hvad skal vi sammen lykkes med i 2024
Vi har gennem det sidste 1½ år arbejdet målrettet med implementering af Barnet Lov, herunder har vi i foråret 2023 foretaget en større omorganisering af Myndighedsområdet. Vi skal nu i gang med, at have Barnets Lov ud at leve i den daglige praksis, og der venter os en stor opgave i at understøtte og løbende udvikle på vores faglige praksis, så vi imødekommer intentionerne i Barnets Lov. Medarbejderne i Myndighed glæder sig til endelig, at få lov til at komme ud og bruge den nye lov i praksis. Du vil sammen med dine teamleder kollegaer og myndighedslederne have en helt central rolle i, at vi kommer godt fra start, understøtte medarbejderne og sammen kigger på, hvilke nye muligheder loven giver os, og hvordan vi vil udvikle og arbejde med disse i vores praksis.

I efteråret 2023 har vores politikere vedtaget en strategi for den tidlige forebyggende indsats. Den skal vi i gang med at have ud at leve, og her bliver du helt sikkert en vigtig spiller. Der venter spændende opgaver både i afdelingen og i de tværgående samarbejder.

Du vil blandt andet stå i spidsen for det 2-årigt projekt vi har indgået sammen med Mentorbarn og Trygfonde. Projektet er startet op i august 2023. Projektets formål er, at netværksfattige børn kan få en venskabsfamilie. Ligesom du også får en vigtig opgave i, sammen med andre gode kræfter, at styrke vores forebyggende indsats på skole og dagtilbudsområdet.

2024 kommer også til at byde på et øget fokus på lederudvikling på tværs af alle kommunes ledere, ligesom frisættelse, regelforenkling og tillid også er kommet på den politiske dagsorden med et ønske om, at skabe bedre rammer for, at medarbejderne kan bruge deres faglighed til at skabe løsninger til gavn for borgerne.
Du vil få en leder der er vild med udvikling og hele tiden er optaget af, at vi bliver dygtigere til vores kerneopgave og styrker vores opgaveløsning på tværs af faggrupper og områder til gavn for borgerne. Hvad har du mon af gode ideer, som vi sammen skal lykkes med i 2024?

Hvem er vi
I Center for Familie og Rådgivning varetager vi Frederikssund Kommunes indsats overfor børn og unge i udsatte positioner.
Myndighedsområdet består af 4 distriktsteams, et modtagelsesteam, et forebyggelsesteam, et familieplejeteam samt et handicapteam. I alt er vi 47 dygtige medarbejdere (fra 1. januar opnormere vi med yderligere 3 medarbejdere), 4 teamledere og en Myndighedsleder.
Foruden Myndighedsområdet består Center for Familie og Rådgivning af et Udførerområde med 40 medarbejdere, 2 temaledere og en Udførerleder samt PPR med 60 medarbejdere, 2 teamledere og en PPR-leder. Dertil kommer vores sekretariat med 6 medarbejdere og en sekretariatsleder samt en centerchef.

Vi har til huse på Frederikssund Rådhus, hvortil der er gode offentlige transportmuligheder. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at benytte egen bil i arbejdstiden, men vi har også lånebiler og elcykler til rådighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst samt principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Myndighedsleder Marianne Marcussen på telefon 21 46 20 14 eller teamleder Katrine Boelman på telefon 21 74 89 07.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 6. december 2023 - kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler holdes mandag den 11. december 2023

Ansættelsesforhold
37 timer

Tiltrædelse
01. feb 2024

Kontakt
Myndighedsleder Marianne Marcussen, telefon 21 46 20 14 eller teamleder Katrine Boelman, telefon 21 74 89 07

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Familie og Rådgivning, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941810

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet