BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være hjælper og aflaster i en familie med en synshandicappet pige på 6 år? Så har vi brug for dig, der kan hjælpe familien om eftermiddagen. Måske taler du tyrkisk, men det er ikke et krav.
Du kan både finde på aktive udendørslege samt skabe hygge med fokus på at øve dansk.
Familien i Frederikssund består af mor og en aktiv 6-årig pige, der er synshæmmet. De har brug for dig til at aflaste mor og være en del af hendes samvær med datteren. Mor udtrættes hurtigt grundet en kronisk sygdom. Sammen laver I hyggelige aktiviteter. Aktiviteterne må meget gerne foregå udendørs. Fx gå på legeplads eller spille bold. Det vil også være godt, hvis I kan øve lidt dansk. Pigen taler primært tyrkisk, men er netop startet i skole, og har derfor også brug for en, der kan hjælpe hende med bogstaver, tal mv.
Arbejdstid og opstart
Der er tale om en vagt pr. uge på 2-4 timer fra kl. 15.00. Dage og præcist tidspunkt er efter aftale med mor. Der kan være weekendvagter på sigt på 4 timer, men dette skal aftales nærmere.
Om dig
Du er nærværende og mødestabil og har lyst til leg, læse og hygge
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138384
Via e-mail: ach@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890769