Bliv lønkonsulent i Frederikssund Kommune med ansvar for lønadministration og procesudvikling

dato

Som lønkonsulent i Frederikssund Kommune bliver du nøglepersonen, der sikrer korrekt og rettidig løn til kommunens ansatte. Vi søger en erfaren profil, som vil fordybe sig i lønarbejdet og samtidig præge udviklingen af vores processer.

Om stillingen
Som lønkonsulent får du ansvar for lønopgaver inden for blandt andet det tekniske servicekorps og socialområdet. Du kommer, sammen med dine kollegaer, til at varetage hele paletten af løn- og personaleadministration – fra ansættelser, fratrædelser og stillingsændringer til indberetning og kontrol i lønsystemet. Derudover får du en vigtig rolle i dialogen med ledere og medarbejdere, når der skal rådgives og findes løsninger, og du vil løbende bidrage til at udvikle og forbedre vores arbejdsgange.

Du vil få en varieret hverdag, hvor tingene én gang imellem skal gå hurtigt, men der vil også være tid til fordybelse, kvalitetssikring og faglig sparring med gode kollegaer. I rollen som lønkonsulent har du en administrativ funktion, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for de ansatte i Frederikssund Kommune.

Om dig
Vi forestiller os, at du allerede har erfaring med løn- og personaleadministration – gerne et par års erfaring og gerne fra en offentlig organisation. Du kender til overenskomster, love og regler på området og er vant til at arbejde selvstændigt og struktureret. Samtidig er du serviceminded, trives i dialogen med forskellige faggrupper og bidrager aktivt til et godt samarbejde og en tryg kultur i afdelingen.
Har du erfaring med KMD Opus Løn vil det veje til din fordel – men det er ikke et krav.

Om os
Du bliver en del af en engageret afdeling med 9 lønkonsulenter, der fra centralt hold varetager den samlede lønadministration i Frederikssund Kommune. Vi lægger vægt på både faglighed, samarbejde og trivsel, og vi har en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og arbejder målrettet på at styrke det faglige fællesskab.
Hos os er det vigtigt, at man både kan fordybe sig i egne opgaver og samtidig prioritere fællesskabet.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job med ansvar og indflydelse i en organisation, hvor udvikling og læring er i fokus. Du får fleksible rammer, mulighed for hjemmearbejde og en central arbejdsplads på Torvet 2 i Frederikssund tæt på S-tog stationen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. december 2025.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og øvrige evt. relevante bilag skal være indsendt elektronisk senest søndag den 19. oktober 2025. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 43 og 44.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peder Hindborg på telefon 29 62 75 98.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Regnskab og Løn, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4af83775-a7a8-4b9f-b13d-3f8624a59a8b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet