Toni er 48 år og førtidspensionist, da hun lider af OCD, angst og skizofreni. Hun oplevede et tab af venner, der ikke kunne håndtere hendes diagnoser, hvilket resulterede i, at hun gik lidt alene og savnede sine sociale relationer. For fire år siden var Toni dagsindlagt på hospitalet og fik her kendskab til Boblberg gennem personalet.
”Det gjorde virkelig ondt dengang. At få konstateret sygdomme samtidig med at miste sine veninder, som ikke kunne overskue det." - Toni
Overskuddet i hverdagen til at lede efter nye veninder var der dog ikke, da diagnoserne tog hårdt på både kræfter og overskud. Tonis ønske om at opbygge en ny vennekreds førte hende dog fire år senere til at oprette sin første bobl, da overskuddet så småt var ved at komme tilbage. På Boblberg søgte Toni nye venskaber til f.eks., gåture, cafébesøg og biografture.
Efter oprettelsen af hendes bobl fandt Toni to nye veninder, Lene og Heidi. Hendes første møde med Lene var en hyggelig gåtur, hvor de straks fik en god kemi. De ses stadig regelmæssigt og nyder aktiviteter som gåture, snakke og kaffe sammen.
Heidi, som Toni senest har mødt på Boblberg, deler interesser som svømmeture og motion, og de bor endda tæt på hinanden, hvilket gør det lettere at opretholde deres venskab. Deres første møde var hjemme hos Heidi til en kop kaffe og en god snak, hvor kemien også var der lige fra start. Fælles for begge møder er, at Toni syntes, det var en smule grænseoverskridende at skulle mødes med nogle helt fremmede. Hun følte sig dog hurtigt tryg i både Lene og Heidis selskab – og så hjælper det jo altid at tænke på, at hun højt sandsynligt ikke var den eneste, der sad med den følelse.
Toni er åben for, at de en dag alle tre kunne mødes, så de sammen kan skabe deres egen lille Boblberg-pigegruppe.
I dag trives Toni takket være den rigtige medicin, rette hjælp og støtte fra en kontaktperson i kommunen. Hun er meget taknemmelig for sin udvikling og er glad for sine to nye gode veninder, der har bragt meget godt til hverdagen.
”What’s not to like.” - Toni
Toni er fortsat aktiv på Boblberg og søger på nuværende tidspunkt stadig nye venskaber. Toni ser konceptet som en tryg og givende måde at opbygge forbindelser på, og hun opfordrer andre til at deltage, uanset hvilke udfordringer de måtte stå overfor. Tonis rejse er et bevis på, at selv i de sværeste tider kan ægte venskaber og det rette fællesskab spille en afgørende rolle i ens liv.
